Matematik og mig

Jeg er lærer - og en temmelig glad en af slagsen.

I 1994 blev jeg færdig på Hjørring Seminarium og har derefter været ansat på Visby Skole, Flauenskjold Skole og er nu på Skolegades Skole, hvor jeg har været siden 2001.

Ved skolestart i 2011 begyndte jeg på min Matematikvejlederuddannelse, som jeg blev færdig med i sommeren 2014. Det var tre rigtig gode år, hvor jeg fik lov til at "nørde" i både kendt, glemt og nyt fagligt og didaktisk stof.

Siden 2013 har jeg været kombinationsansat, så jeg ud over at være lærer på Skolegades Skole også er pædagogisk konsulent på CFU i Aalborg.

Det er et stor privilegie, at jeg både kan undervise elever, samtidig med jeg får mange spændende opgaver og oplevelser som CFU-konsulent.

Jeg underviser i matematik - og det er rigtig spændende. Et område, hvor der ofte sker nye ting, både didaktisk og i forhold til materialer samt it.


Opdatering...

I sommeren 2022 flyttede jeg til Bruxelles, hvor jeg havde fået job som lærer på Europaskolen (Uccle).

Dér underviser jeg i alle fag. Organiseringen er nemlig på den måde, at klassens lærer har klassen til alle fag til og med 5. klasse.

Indtil videre har jeg undervist i 5. og i 1. klasse - og begynder snart med 2. klasse. 

Jeg er virkelig vild med at have klassen så mange lektioner! Det giver så mange fordele, når der arbejdes tværfagligt - og så giver det helt naturligt et meget god og tæt relation til eleverne.


Del siden